Hello blog, goodbye life.

Det kunne sagtens have været værre, det var det bare ikke og egentilladelsen til at hælde ligegyldigheder ud i det allerede overfyldte cyber rum blev lagt i hænderne på mig selv og min udemærkede evne til at træffe fejlbeslutninger.

Nuvel, skulle man vel sige og hilse den eller de, tilfældige læsere indenborde. Velkommen til begyndelsen på enden, vejviseren væk fra alfarvej. Den allerforreste bastion i det mentale tomrum der velvilligt udgør en hverdag, der ikke ulig alle andres triviele tilværelse, alt til trods, har sine sider, sine små lysglimt. I dag har jeg besluttet ikke at dræbe nogen, og overvejer samtidig at lægge cigerreterne på hylden. I morgen vil jeg holde op med at drikke kaffe, og muligvis ikke slå nogen ihjel.

Man skal ikke tage fejl af at mulighederne ved at træffe vigtige beslutninger på dagligt plan. Ligesom at man ikke skal fejlvurdere det positive i ikke at skylde mafiaen penge. Vi har vel alle drømt om at drukne en præst i hestegylle, vel vidende at renterne til vor herre ikke er noget i sammenligning med bankens.

Nå, men så er starten gået, nu mangler jeg bare regningerne og en forklaring til naboen på den lille "urin gennem brevsprækken" episode.